Om mig


Denne blog er oprettet i september 2013. Det er ikke min første blog, men jeg må indrømme at jeg af erfaring ved at tager overraskende meget tid, dedikation, inspiration og selvdisciplin at opretholde en blog der fungerer ved både at være dagbog, samling af alt der er godt og sidst men ikke mindst forhåbentlig en smule underholdende for læseren.

Jeg håber naturligvis at bloggen kommer til at leve op til alle disse ting, men det må tiden vise.

Hvis alt går vel vil jeg skrive om dagligdag, mode, shopping, vintage, måske lidt om de to skønne drenge jeg er mor til, fritidsinteresser i øvrigt. Dette omfatter upcycling af tøj, design, strik, natur, dyr, webdesign, digitalt design, litteratur, kunst og også mad og andre fristelser.

Selv om mine børn er det bedste i mit liv, de skønneste børn jeg overhovedet kunne ønske mig, så regner jeg ikke med at have dem med på bloggen. Ikke fordi jeg tror der er nogen skade sket som sådan ved at have dem med, men fordi jeg egentlig mener det er enhver persons eget valg at stå frem på internettet (eller andre steder) med ansigt og evt. navn på. Jeg ønsker at værne om deres privatliv fordi jeg er af en opfattelse at de "ejer" sig selv. Dette betyder naturligvis ikke at jeg ikke er stolt af dem, jeg har altid lyst til at vise dem frem! Men "udstille" dem vil jeg ikke. Dog vil jeg formentlig skrive lidt om det sjov vi laver sammen.

Hvis noget fanger din interesse eller jeg kan være behjælpelig på anden vis, så tøv ikke med at skrive til mig. Det fantastiske ved internettet er at vi har alt ved hånden - ikke bare et overvældende udvalg af mode og lækkerier, men også hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...