VANISH-TEST FOR BUZZADOR!

det atter min tur til at teste Vanish for Buzzador. Jeg har tidligere skrevet om en Vanish-test som jeg udførte i min egenskab af Buzzador. Jeg testede geléen på en skjorte der havde fået en grim ketchup-plet, læs mere om (det gode) resultat her.

Denne gang kom turen så (i sidste øjeblik også) til Vanish i pulverform. Jeg testede først en række forskellige pletter, som alle skulle behandles ved at pulveret blandes med lidt vand til en slags "pasta" og påføres pletten, hvorefter det skal virke i to minutter.

På billedet lige nedenfor er pletterne fra øverst venstre: rødvin, smoothie, græs og juice.

Jeg var glædeligt overrasket at allerede i løbet af de to minutter begyndte pletterne at forsvinde! Så røg kluden en tur i almindelig (kort) vask og blev helt fin hvid! Billedet herunder er EFTER:

Til sidst ville jeg teste pulveret på olivenolie, hvilket jeg havde været meget spændt på. Jeg valgte den til alle farver, bare for sjovs skyld og så påførte jeg bare pulveret og lod det ligge i max. 5 min, jeg tror det blev 3 og så almindelig vask. Igen pletfrit resultat! Ret imponerende. Se billedet af pletten og pulveret påført herunder.

Jeg er ret imponeret over produktet, hvilket jeg ikke lige umiddelbart havde regnet med. Det var en sjov test og jeg er glad for at kende til produktet.
Denne gang har jeg også testet den nye udgave i pulverform, som er en "bakteriedræbende" udgave. Bakterierne kan vi jo ikke se, men den fjerner i hvert fald pletterne rigtigt godt med kun ½ ske (om følger med i købet).

Babys første bamse

I onsdags tog vi tog scanning igen. Vi har efterhånden fået lov til at kigge ind til vores lille pige rigtigt mange gange. Det hele startede egentlig med at jeg sagde ja til at være med i cervix-projeketet, som er et forsøg der kører på flere hospitaler, hvor man måler den gravides livmoderhals ved nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning og ved en ekstra scanning i uge 23. Forsøget skal klarlægge om man kan forudsige for tidlig fødsel ved at måle livmoderhalsen.

Som jeg egentlig havde forventet, var min livmoderhals normal og lukket til samtlige 3 scanninger, men jeg skal love for at vi alligevel gik fra scanningen i uge 23 med rigtigt ondt i maven! Under scanningen blev de to sundhedspersoner pludseligt helt stille og det var tydeligt at noget var galt. Man skal måske have prøvet det selv, for at vide hvor koldt det kan risle én ned ad ryggen! Vi fik at vide at vores baby var lidt for lille og at hun desuden også havde været det til misdannelsesscanning i uge 19. Vi var totalt chokerede, særligt fordi de ikke kunne fortælle os hvad det betyder. Tårerne stod godt nok i kø, må jeg indrømme, men jeg VILLE ikke tude på hospitalet. Vi skulle komme igen 3 uger senere. Foran os havde vi en ferietur til Skagen og udsigten til at være bekymret og ikke få svar på hvad alt det betød, var bare ulideligt. Heldigvis kender vi til verdens bedste - tør jeg godt formode - private scanningsjordemoder. Pia Zilstorff fra cyclusklinik.dk. Der har vi været til 3d scanning med begge drengene og det var der vi tog til kønsscanning og fandt ud af at min mave gemmer på en lille pige denne gang. Så der tog vi hen dagen efter den ubehagelige besked, hvilket bestemt betød lidt mere ro i sindet. Da vores baby atter blev dømt for lille - faktisk lidt mere for lille - til kontrol på Skejby sygehus, tog vi endnu en gang hen til Pia for at få undersøgt at alt umiddelbart så fint ud. Vi var efterfølgende til endnu en kontrol i Skejby, hvor baby var en smule tættere på gennemsnittet, hvilket betød at vi fik en tid til kontrol hele lange 4 uger senere! Det kunne jeg ikke bære og vi følte os nødsaget til at føle os i kompetente og omsorgsfulde hænder, som vi altid føler det hos Pia Zilstorff.

Dette bringer os nemlig til onsdag, hvor vi så tog til endnu en trivselsscanning hos Pia. Vores baby har været meget kamerasky, hvilket faktisk betyder vi ikke har fået et eneste billede med fra hospitalet hvor man kan se lidt ansigt af hende! Så vi var et nysgerrige efter om vi kunne få et med denne gang - måske endda i 3d. Da scanneren kom på kunne vi dog til vores underholdning konstatere at lillemusen havde fødderne og navlestrengen mast godt op foran ansigtet - hvor er hun dog genert allerede! Pia udbrød at babyen da burde have hjertelydsbamsen med sin egen lyd fra navlestrengen, når hun nu er så glad for at kramme den. Som sagt, så gjort. Lyden blev optaget og vi valgte en bamse til lydboksen. Jeg synes det er helt genialt, fordi vores lille pige så kan lytte til en velkendt lyd når hun kommer ud - hvis alt ellers går vel. Vi blev endnu en gang behandlet virkelig godt hos Cyclusklinik og vi får måske endda lidt særbehandling, udover Pias ellers gode kundeservice, eftersom vi er kommet der en hel del gange. Jeg kunne da heller ikke drømme om at anbefale andre steder, eller om selv at købe scanning et andet sted!

Øverst er hermed et billede af lillepigens første bamse - et koncept der ellers KAN være lidt udvandet hos barn nummer 3, da vi jo har huset fyldt med tøjdyr. Men denne er altså en helt særlig bamse og jeg håber sådan vi får en sund og rask lille pige og at hun må føle tryghed ved at lytte til den velkendte hjertelyd, når hun kommer ud. Jeg skal snart vælge hvordan hun skal ud, men min mavefornemmelse siger mig at det nok bliver før terming (som er 1. november). Jeg er så forelsket i hende allerede, og stadig bekymret til op over begge ører over at hun ikke helt er tyk nok. Så jeg håber hun kan komme i uge 38 og at hun har det godt. Indtil videre sparker hun jo som hun skal og jeg mærker hende meget. Men efter en traumatisk fødsel med min ældste søn, må jeg indrømme at jeg synes det er svært. Håber bare de næste uger går hurtigt og godt. Om to dage skal jeg som sagt snakke med Skejby om fødsel og da vil jeg være 32+3. Så små 6 uger mere må lille ny jo gerne blive i maven.

Læs mere om hjertelydsbamsen her og se et sødt lille billede fra scanningen herunder (jeg synes scanningsbilleder er MEGET personlige, men her kan man mest se en lille fod der skjuler ansigtet og jeg er jo for pokker stolt at min lille baby allerede). Lille ny vejer ca. 1700 gram nu.

Hvor kommer maden fra, Mor? Svar: Høstmarked!

Hjemme hos os får vi måltids- og frugtkasse fra Årstiderne hver uge. Det er SÅ befriende ikke at skulle handle ind til aftensmad og det sparer os faktisk også nogle penge, da vi er storslemme når det kommer til alle slags impulskøb (og man kan altså få meget crap i Føtex). Derfor havde vi modtaget en 'invitation' om at der ville blive afholdt høstmarked sidste weekend i august, på de to gårde hvorfra Årstidernes kasser køres ud. Jeg var ret opsat på at komme med, fordi det måske ville blive vores sidste outing før lillesøsters ankomst og fordi jeg jo sådan set interesserer mig meget for økologi, mad og det landlige. Vi drog derfor til Barrit søndag den 31. august. Mange billeder følger i dette indlæg!

Drengene brokkede sig slet ikke over at skulle af sted  - det kan ellers nogle gange være svært at hype andet end Legoland, Tivoli og den slags. De syntes faktisk det var ret spændende at skulle se hvor vores mad kommer fra. Da vi ankom indså vi ret hurtigt at der var MANGE mennesker. Vi gik forbi nogle af hallerne hvor kasserne bliver pakket, og de kasser kunne drengene jo genkende. Vi så straks en hestevogn samt heste man kunne prøve at ride på og så var lykken gjort for den yngste. Dernæst opdagede vi halmballerne der var stablet som en legeplads til børnene, til at klatre i, rutsje på og hoppe rundt i. At det ville være så stort et hit som tilfældet var, kom alligevel bag på mig. Jeg husker selv at have leget i halmballer som barn (en farlig leg) men har aldrig tænkt over at mine børn ikke selv har prøvet det - de ELSKEDE det! En mindre detalje er så at det er langt fra alle forældre der holder øje med deres børn sådan et sted, hvilket faktisk kan være farligt. Så, meget mod min vilje, måtte både min mand og jeg irettesætte et barn der først fik vores yngste til at græde, dernæst forsøgte at skubbe den store ned! SÅ kan jeg love for at mor her så rødt. Begge dele er jo uacceptabelt og jeg gider ikke spilde mange ord på sådanne ignorante mennesker, men hvor er det bare for dårligt at der altid er nogen der ikke kan finde ud af at gratis legepladser er = frihed under ansvar og at deres eget barn sådan set også kan komme til skade. I det store og hele var halmballerne dog en succes.

Alle mine drenge blev sultne og fik sig en pølse med brød - vi kender både kødet og brødet fra måltidskasserne og ikke nok med at det er øko, det er altså også kvalitet! Så jeg glædede mig over økokvali og drengene ligeså. Vi gik i 'supermarkedet' som bestod af halmballer og paller hvor de friske lækre varer stod til skue, så dejligt og rustikt. Vi fik handlet en hel del og priserne var overraskende gode. Der blev også stort set udsolgt inden lukketid, men vi fik blandt andet kapret os to hokkaidogræskar og fik dermed efterårets første græskarsuppe til aftensmad (mand den var god!).

Årstidernes kasser som borde, karse som pynt og halmballer som stole - så bliver det ikke mere ægte landlig idyl!

Min ældste søn forsyner sig med økovarer i 'supermarkedet'

Jeg fik ikke lokket drengene til at prøve en ridetur, hvilket jeg nok må sige at jeg ærgrer mig lidt over, da jeg jo er tidligere 'hestepige' og stadig elsker de store dyr. Jeg startede selv om 7-årig med at ride, så måske kan den store lokkes næste år? Til gengæld fik jeg lokket min mor til at købe friskbagte muffins med chokoladeglasur og de smagte himmelsk! De blev også revet væk, ligesom nøddetærterne gjorde. Dem gad jeg ellers godt at have smagt!

Drengene blev lokket til at forsøge at vinde en økomadkasse ved at gætte urter og den store var rigtigt god til det og vandt en til dem begge. Han syntes det var ret sjovt at smage og dufte sig frem til svarene og fik kun meget lidt hjælp! Det var et 'reklamefremstød' fra økologisk landsforening (hedder det mon det?), og vi fik også hamstret en masse gratis blade og information om økologi. Bagefter gik vi i blomstermarken, hvor man i dagens anledning måtte plukke en gratis buket. Fik dog desværre ikke et ordentligt billede af vores inden den blev ret slatten og markblomster tåler åbenbart ikke så godt at undvære vand og jord i en time. Men blomsterne var smukke i hvid, orange, lilla og røde nuancer. Og så var de jo øko!

Alt i alt hyggede vi os og det var en succes - også for Årstiderne, så det ud til. Vi kom lidt sent, men fik da kigget rundt og vi kunne sikkert sagtens have brugt mere tid, vi var bare lidt sløve til at komme af sted. Gården var hyggelig, jeg har ikke noget imod propaganda så længe det er noget jeg selv går ind for (det var i virkeligheden slet ikke propagandaagtigt, men selvfølgelig var der stort fokus på økologi) og dyr er jo altid et hit herhjemme. Desuden var der pyntet rigtigt fint op over det hele, det var en ekstra dejlig øko-krølle på et hyggeligt arrangement.

Dagens udbytte på mormors køkkenbord